Koncentriske cirkler i Inkscape

Der er to måder at konstruere koncentriske cirkler på i Inkscape.

Vi kan lave x antal cirkler, og vælge at fjerne fyldfarven og kun bruge stregen. Dét kan give problemer senere hen, hvis man ønsker at udføre operationer på bemeldte cirkler, efter de er blevet konverteret til sti-objekter.

Den bedre måde – hvis vi ved, at vi alligevel skal konvertere til sti-objekter – er at konvertere til disse med det samme, og derpå  “skære” cirklerne ud ved hjælp operationer.

  1. Først placeres to cirkler centreret oven på hinanden, den ene lidt mindre end den anden – ideelt set også af forskellig farve, så man nemmere kan se forskel. Vi kan ændre farven igen senere.
  2. Vi vælger at slå stregfarve fuldstændig fra, så vi kun har cirklernes indre fyldfarve til at definere dem.
  3. Begge cirkler vælges og konverteres til sti-objekter.
  4. Så kører vi – stadig med begge cirkler valgt – en sti-operation på dem: Path > Difference. Dette sletter alt, hvor de to cirkler overlapper. Resultatet er, at vi har et fint cirkelrundt sti-objekt, der til forveksling ligner en streg.
  5. Trin 1-4 gentages for det passende antal cirkler, vi ønsker i vores billede.
  6. Sluttelig kan alle cirkler kombineres til eet sti-objekt ved at vælge dem alle, og køre sti-operationen Kombinér (Path > Combine). Dermed kan vi anvende dem sammen med andre sti-objekter til sti-operationer, hvoraf nogle – f.eks Path > Union – kan køres på nøjagtig to objekter og ikke mere.